
Som udgangspunkt har du ikke internet, når du ikke er hjemmefra – hvis da ikke, du er heldig at finde et åbent WiFi-netværk.
Og hvordan er det så lige mulighederne er for det?
Efter mere end 5 rejser til Paris har jeg en god idé om internetmuligheden i byen. Paris er som europæisk hovedstad ikke et “dead spot” – men du har samtidigt heller ikke internet over hele byen, hvis du ikke er smart ved ankomst.
Denne guide er skrevet i samarbejde med Søren S., der til daglig sammenligner internetpriser her.
Hoteller og restauranter
Det er nærmere hovedregelen end undtagelsen, at franske restauranter og hoteller i hovedstaden har Wifi. Kommer du udenfor Paris er det et særsyn, men inde i byen ved madsteder og kroer, det er et konkurrenceparameter – de investerer derfor i internet og du kan typisk læse password på et blackboard, når du først kommer ind.
Hvis du ikke kan finde password skal du spørge tjeneren eller receptionisten, for at få det.
Køb et SIM-kort
Som du kender det fra Danmark kan du med et SIM-kort få dataforbindelse og have internet over hele byen.
Du kan købe et SIM-kort med dataforbindelse, uden abonnement, fx i lufthavnen når du ankommer eller i de fleste kiosker i byen.
For 10-20 euro kommer du langt. Skal du på ferie i en halv til en hel uge passer den pris meget godt til dit forbrug, såfremt du ikke streamer video m.v. på din mobil ude i byen.
Du får naturligvis et andet nummer, når du skifter SIM-kort. Lad dine venner kontakte dig over Facebook Messenger eller WhatsApp. Du kan stadig ringe og modtage SMS’er, der er blot ingen, der kender dit nummer (og det er ikke værd at lære det at kende for en enkelt uge).
Intet i tog, bus o.s.v
Bor du i København, eller kører du Intercity Lyn-tog i Danmark, har du vænnet dig til internet, mens du transporteres.
Denne tekst bliver fx skrevet fra en bærbar computer i toget fra Odense til København. En stabil internetforbindelse gør det nemt at arbejde.
Det er der ikke noget af i Frankrig.
Glem internet i bus og tog – med mindre, du selv skaber nettet ved at lave et hotspot med din telefon og dit franske SIM-kort.
Leave a Reply