
Paris er og bliver byernes by. Den emmer af romatik, kunst, gastronomi og cykelløb på højeste plan. Lad kæresteturen eller venindeturen gå til berømte Paris. Læs med her og planlæg turen rundt til de forskellige seværdigheder i byen.
Franske seværdigheder
Paris byder på alt, hvad man kunne drømme om. Det franske folkefærd er meget gæstfrie og har en afslappet tilgang til livet. Selvom det er en storby med mange mennesker, så vil man kunne opleve, hvordan folk tager sig tid og slår sig ned på en af de mange pariske caféer med en god avis, kaffe eller en croissant. Hvis vejret ikke er til fortovscaféer, så findes der et utal af museer. Heriblandt det enorme Louvre, der er et af verdens største og blandt andet rummer Leonardo da Vincis Mona Lisa. Foruden Louvre må man også tage sig tid til at se Eiffeltårnet og Notre Dame, som nødvendigvis er et must, hvis det er første gang, man besøger Paris.
Ruten bør også svinge forbi Triumfbuen. Den imponerende bue er 50 meter høj og er et af Paris´ største varetegn. Den er bygget på fire søjler og har beundringsværdige udsmykninger indhugget. Primært gengivelser kampscener ses på reliefferne.
Triumfbuen ligger for enden af Champs-Élysées på Place Charles de Gaulle i den vestlige del af Paris. Så man kan passende tage et afbræk fra shoppingen på den berømte gade Champs-Élysées og beundre det smukke monoment. Her mødes 11 boulevarder og placeringen giver en fantastisk udsigt over Paris. Den er bygget af Napoleon til ære for den franske hær tilbage i 1836. Triumfbuen er ligeledes blevet et vigtigt symbol på Frankrigs befrielse i 2. Verdenskrig, da generel Charles de Gaulle passagerede den, som et udtryk for den genvundne frihed. Under buen findes den Ukendte Soldat Grav til ære for de omkomne franske soldater i 1. Verdenskrig. Her brænder en evig flamme til minde om disse soldater. Derudover er Triumfbuen en central del af afslutningen på cykelløbet Tour de France, hvor rytterne gentagne gange kører rundt om den, inden de når målstregen. Den bruges også som baggrund til adskillige festlige lejligheder for eksempel på nationaldagen d. 14. juli.
Der er utrolig mange seværdigheder, som man bare må planlægge at se. Det kan sagtens nås på en forlænget weekend, men det er vigtigt at give sig god tid til at slentre rundt. Derudover må man beregne ventetid ved de forskellige turistattraktioner, da de er særdeles velbesøgte.
Leave a Reply