
Paris er fantastisk ferieby, hvorfor den også er et yndet turistmål for mange danskere hvert år. Det er ikke sært, at vi i det danske sprog har et separat ord til at beskrive folk, som er afhængige af Frankrig og franske ting. Med andre ord er Paris det ultimative rejsemål, hvis du er frankofil.
Man behøver dog ikke være decideret frankofil, for at nyde godt af kærlighedens by. Kærligheden til Paris kommer helt af sig selv – prøv selv!
Tusinder af attraktioner
Det er ikke løgn at påstå, at Paris kan byde på tusinder af attraktioner. Det er en levende by, som er i konstant forandring, og derfor er der hele tiden også unikke ting, som man kan opleve.
Guidebøgerne kan byde på lange lister af historiske bygninger, spændende udstillinger og ikke mindst verdenskendte attraktioner.
Der er selvfølgelig ting, som man bare skal se, når man besøger Paris – her kan Eiffeltårnet naturligvis nævnes, men derudover bør man også kigge forbi Louvre og Triumfbuen.
Lad være med at haste afsted
Det er fristende at forsøge at nå så meget som muligt, når man besøger Paris. For mange er det en chance, som de kun får én gang i livet.
Desværre kan det for mange ende med en stresset ferie, hvor man hele tiden ser frem til næste attraktion. Hvis man skal nå for meget, så når man ikke at opleve nuet.
For at sige det med andre ord, så oplever man måske en masse turistattraktioner, men man går glip af den ægte Parisoplevelse.
Livet på en lokal café
Hvis du vil have den helt rigtige oplevelse af Paris, så gøres det bedst, når du sætter farten ned og giver dig tid til at nyde stemningen.
Det kan derfor varmt anbefales at besøge en lokal café, bestille en kop kaffe og bare nyde livet i byen. Hvis du er glad for håndarbejde, kan de med fordel medbringe hæklenål og bomuldsgarn. Det hjælper dig til at slappe af og være i nuet – og holder dig beskæftiget i metroen.
Hvis du vil opleve Paris er det med andre ord en god idé at glemme tankerne om alle de ting, som du gerne vil se, og i stedet bare nyde der hvor du er. Paris er ikke bare turistattraktionerne. Den rigtige oplevelse af byen får man, når man er en del af det stimulerende hverdagsliv i den livlige by.
Leave a Reply