Når rejsen først er planlagt og flybilletten er bestilt, så kan det kun gå for langsomt med at komme afsted. Mange glemmer imidlertid at tænke på det hjem, som de forlader. Når huset står tomt, så kan det nemlig friste svage sjæle, der er på udkig efter værdigenstande. Dette er imidlertid ikke den eneste grund til, at det kan være en god idé at få nogen til at se efter huset, mens du er væk.

Man ved aldrig, hvad der sker

Når du forlader landet og lader dit hus eller lejlighed stå tom, så overlader du det samtidig til en ukendte skæbne. Indbrud er bare én af de farer, der er ved at overlade sit hjem til sig selv, men der kan også ske andre ulykker, der har mindst lige så katastrofale følger.

Der kan ske uforudsete uheld som eksempelvis et vandrør der springer. Hvis det bliver opdaget hurtigt, er det ikke noget problem, men går der for længe, kan skaderne være enorme. En nabo, ven eller et familiemedlem, der kigger forbi vil opdage dette og kan afværge de værste skader. Med største sandsynlighed vil der ikke gå noget galt, men det er stadig rart, at der er en, som tømmer postkassen og vander potteplanterne.

En anden fordel ved at få en til at passe huset er nemlig, at du ikke kommer hjem til visne blomster og potteplanter. Det lyder måske banalt, men når du træder træt ind af døren, vil det betyde meget for dig.

 

Lidt påskønnelse er vigtigt

Du kan næsten med garanti finde én i din omgangskreds, som ikke har noget imod at kigge efter din bolig, mens du rejser. Du bør dog ikke bare trække på deres venlighed, og hvis der ikke umiddelbart er udsigt til, at du kan gøre gengæld for dem, så er det en god idé at have en lille gave klar.

Gaven er et tegn på påskønnelse af, at de ville hjælpe dig. Det klassiske er måske en æske chokolade eller en blomst, men du kan også være lidt mere kreativ og eksempelvis give et biograf gavekort. Det er en lille udgift for dig, men det vil betyde meget for modtageren.

Med mange ting er det tanken der tæller, og det gælder også en lille påskønnelsesgave for at passe huset. Som en bonus øger det også chancen for, at de vil tilbyde deres hjælp en anden gang.