
En rejse til byernes by er noget, som alle mennesker bør unde sig selv, i hvert fald én gang i sit liv. Det bliver sagt gang på gang og om alle mulige byer, men Paris har virkelig noget helt specielt, som ingen andre byer har. Det er ikke arkitekturen, de mange seværdigheder eller folkene. Det er stemningen, det er atmosfæren og ikke mindst kulturen.
Hvis du kommer til Paris, er der en række ting, som du absolut ikke må snyde dig selv for.
Eiffeltårnet
I vidste jo godt, at det ville være her. Eiffeltårnet er jo om noget varemærket for Paris. Det er et fantastisk bygningsværk, der strækker sig 300 meter op i luften. Det er en helt unik og ubeskrivelig oplevelse at stå deroppe i fri luft og skue ud over byernes by. Skulle man lide af lidt højdeskræk, kan man vælge et af de nedre plateauer og stadig få en fantastisk udsigt. Uanset hvad, så må man ikke snyde sig selv for den oplevelse.
Triumfbuen
Det kan være misvisende, da der er mere end en, men alle ved jo, hvad der menes. Den store, den der er beliggende på Place Charles de Gaulle. Det er ligesom Eiffeltårnet et bygningsværk, der på alle måder skriger Paris. I så høj grad at man helt glemmer, at den er designet efter romersk tradition.
Men sine 50 meter er den ganske høj og imponerende, men dens massivitet gør at man ikke helt opfatter det, før man står derved. Det er en kolos, som man ikke må undvære når man besøger Paris.
Der er så meget at se, at listen kunne fylde flere sider. Montmatre, Louvre, Champs Elysses og Notre Dame. Paris vrimler med oplevelser, så snyd ikke dig selv, men bestil en rejse og få en oplevelse for livet.
Bon Voyage
Leave a Reply