Paris er en af de smukkeste byer i hele verden. Vi har i tidligere artikler skrevet om, hvorfor vi elsker Paris og om de mest kendte ting, du skal se i Paris. Byen har dog mange flere små sjove historier, som sjældent bliver fortalt og endnu flere overraskende facts, som du sikkert ikke har hørt før.

I denne artikel vil du lære om de 7 mest overraskende facts om Paris, du ikke har hørt før.

Der er 470.000 træer i Paris

Der findes en oversigt over alle træer i Paris, hvor man kan se deres placering og størrelsen. Der er på nuværende tidspunkt 470.000 træer i Paris.

Der er 181 steder, hvor du kan få en espresso til under 10 kr.

Det er ingen hemmelighed, at Paris har de mest fantastiske cafeer, hvor du kan få en god espresso. Det som overrasker mange er hvor billigt, man kan få en god espresso. Der er på nuværende tidspunkt 181 cafeer, hvor du kan få en espresso til under 10 kr.

Der er 6.100 veje i byen

Der er 6.100 veje i byen, hvilket gjorde byen til et mareridt at finde vej i før, GPS’en blev opfundet. Den korteste af vejene i byen er lang rue des Degrés, som kun er 5,75 meter lang.

Point Neuf (Ny bro) er en af de ældste broer

Alle gamle broer var engang nye. Point Neuf, som oversat til danske betyder ny bro, blev bygget i 1588, hvilket gør den til en af de ældste broer i byen.

Det vil tage næsten 25 år at besøge alle udendørs cafeer, barer og restauranter

Der er samlet set 9.057 restauranter, barer og cafeer i Paris, som har en udendørs siddeplads. Hvis du skulle besøge en åben cafe, restaurant eller bar om dagen, ville det tage dig 24 år og 297 dage, at besøge dem alle sammen. Hvis du har planer om at være den første i verdenshistorien, der formår at gøre det, skal du nok bestille en akut tandlægetid inden for at få gjort tænderne klar til alle de croissanter, du kommer til at spise.

Der bliver filmet 10 nye film eller reklamer i Paris hver dag

Der findes utallige film, der er blevet filmet i byen. Det er derfor ikke unormalt at se folk i gang med at filme en ny film. Der bliver i gennemsnit filmet 10 film eller reklamer hver dag i byen.

Metro systemet i Paris er det 4. største i verden

Metrosystemet i Paris har 302 stationer, hvilket gør det til det 4. største metrosystem i verden. Det er kun overgået af New York (472 stationer), Shanghai (364 stationer) og Beijing (334 stationer). København har til sammenligning kun 22 metrostationer.