Turforslag til
1. dag VANDRETUR PÅ LA CITÉ:
Notre-Dame: Et fremragende eksempel på fransk
gotisk middelalderarkitektur. Den første sten
blev lagt af Pave Alexander II i 1163, og stod færdig
ca. 170 år senere omkring 1330. Den er 130 m
lang og med 69 m høje tårne, dog er spiret
90 m højt. Det siges, at der gemmer sig uhyrer
(chimières) i Galerie des Chimières
i det nordlige tårn på vestfacaden. Der
er 387 trin op til toppen og en pragtfuld udsigt over
Paris.
Point Zéro Det mærke, hvorfra alle afstande
i Frankrig måles. (Ved Notre-Dames vestfacade.)
Crypte Archélogique: Dybt nede under pladsen
er der rester af huse, der er over 2.000 år
gamle. (Ved Notre-Dames vestfacade.)
Marché aux Fleurs et Oiseaux: Blomster- og
fuglemarked. Her kan man en lang række specialiteter,
f.eks. orkideer. Hver søndag viger pladsen
for et marked med fuglebure. En farverig og livlig
seværdighed. Paris var engang berømt
for sine blomstermarkeder, men dette er et af de sidste.
Consiergerie: Meget brugt fængsel under Revolutionen
og et uhyggeligt venteværelse til Guillotinen.
I løbet af Revolutionen sad her 2.600 fanger,
bl.a. Marie-Antoinette, til hun blev henrettet.
Cour du Mai: Den imponerende hovedgård i Palais
de Justice.
Sainte-Chapelle: En perle i gotisk arkitektur og
en af Paris' mest fortryllende seværdigheder;
Sainte-Chapelle er berømt for sine pragtfulde
glasmalerier.
Kapellet blev bygget i 1248 af Ludvig IX. Der er 15
pragtfulde malede vinduer, der er adskilt af utroligt
smalle søjler, der strækker sig 15 m
op til det stjerne-overstrøede, hvælvede
loft. Det mest berømte glasmaleri, Rosevinduet
(der viser skabelsen), sidder over hovedportalen.
(Så det bliver altså alt i alt 16 pragtfulde
malede vinduer.)
Palais de Justice: Det gamle kongeslot, der står
med sine tårne langs kajen, er i dag et stort
kompleks med domstole. Dets historie strækker
sig over 16 århundrede tilbage i tiden.
Quai des Orfèvres: Gaden vi går på,
har navn efter guldsmedene (orfèvres), som
kom her i området fra middelalderen og frem.
Pont Neuf: Herfra skal vi på kanalrundfart.
Turforslag til 2. dag VANDRETUR PÅ VENSTRE BRED:
Vi tar' metroen til Censier Daubenten, hvor vi vandrer
hen til:
Mosquée de Paris/Institut Musulman: Dette kompleks,
bygget i 1920'erne i spansk-maurisk stil, er åndelig
centrum for Paris' muslimske meninghed, hvor Grand
Imam'en bor (en Imam er ham, der leder bønnen).
Bygningerne rummer forskellige afdelinger, bl.a. undervisningslokaler;
i midten er der en moské. Kuplerne har forskellig
udsmykning, og mineraten er næsten 33 m høj.
Indvendig er der en fornem søjlegang inspireret
af Alhambra (det er en stilart fra Spanien), med mosaikker
på væggene og fletværk på
buerne.
De tyrkiske bade kan bruges af både mænd
og kvinder, men på forskellige dage. (Det kan
være vi er heldige, hvis nogen har lyst.)
Derefter søger vi efter Det Afrikanske Marked:
Vi går først ned ad Rue Daubenton, og
så ad Rue Monge, og hvis vi når så
langt, til Place Maubert for at finde det afrikanske
marked.
På vejen kommer vi forbi Arène de Lutèce:
Et romersk amfiteater, der blev brugt til begravelsesplads
i det 4. århundrede. Byggeriet begyndte i det
2. århundrede og ødelæggelserne
startede i det 3. århundrede. Senere blev dele
af det brugt til at bygge murene omkring Ile de la
Cité. Den oprindelige arena kunne rumme 15.000
tilskuere. Den blev brugt både til teaterforestillinger
og som amfiteater for de grusomme gladiatorkampe.
Herefter går vi ned ad Rue Mouffetard: Et frilufts-marked.
For nogen af os er det en gammel kending. Mange af
bygningerne stammer fra det 17. og 18. århundrede.
Nogle af de gamle butikker stammer fra denne periode,
og har stadig de gamle, malede skilte. F.eks. i 125
er der en nydelig restaureret Luois XIII facade og
hele forsiden af nr. 134 er smukt dekoreret med vilde
dyr, blomster og planter.
Inden vi spiser frokost kigger vi lige på St-Médard:
Denne charmerende kirke har rødder tilbage
i det 9. århundrede. Kirkegården, som
nu er en park, blev berygtet i den 18. århundrede
som centrum for Convulsionnaire-dyrkelsen (what ever
it is), hvor tilhængerne fik hysteriske anfald
af forventning til mirakelkure.
Vi går i Eiffeltårnet.
Turforslag til 3. dag VANDRETUR I QUARTIER
DE L'OPERA:
Vi går til Opéra de Paris Garnier: Denne
bygning fra 1875, en blanding af stilarter lige fra
klassisk til barok, er blevet et symbol på velstanden
i Det andet Kejserrige. Den er tegnet af Charles Garnier
til Napoleon III; opførelsen begyndtes i 1862.
Det særprægede udseende skyldes de blandede
materialer, bl.a. sten marmor og bronze. Opførelsen
af bygningen varede 13 år og stod endelig færdig
i 1875.
Under bygningen er der en lille sø, som var
inspirationen til spøgelsets gemmested i Spøgelset
i Operaen. Inde i selve bygningen må man ikke
gå glip af den Store Trappe, der er udført
i hvid marmor med en balustrade af rødt og
grønt marmor, og den Store Foyer med det hvælvede
loft, der er udsmykket med mosaikker. Teatersalen
med fem etager er et orgie i rødt fløjl,
gipskeruber og bladguld, som står i kontrast
til det falske loft, Marc Chagall malede i 1964.
Overfor Operaen ligger Café de la Paix: hvor
man siger, at hvis man sidder længe nok vil
hele verden passere forbi.
Når vi har set verden, går vi ned ad
Boulevard des Capucines. Forbi Olympia, hvor der spilles
musik, og hen til
La Madeleine: Den kigger vi lidt på udefra.
Kirken blev påbegyndt i 1764 og færdiggjort
i 1845. Vi går om på nordsiden af La Madeleine,
hvor for at se butikkerne på
Place de la Madeleine: Det er et paradis for gourmand'er
med mange butikker, der har specialiseret sig i luksusvarer
som trøfler, champagne, kaviar og hjemmelavet
chokolade. Millionærernes supermarked Fauchon
ligger i nr. 26 og fører mere end 20.000 forskellige
varer.
Vi går videre, forbi Palais de l'Elysée:
Dette slot, der er placeret midt i en pragtfuld, landskabelig
park, blev opført i 1718 og har været
officiel residens for Republikkens præsident
siden 1873. Snyd, her bor han ikke mere, i dag er
der indrettet en moderne privatbolig, det er en lejlighed,
og den ligger på første sal i en ejendom
på den anden side af Rue de l'Elysée.
Og vi finder den, Avenue Montaigne: Den var i 19.
årh. berømt for sine dansesaloner og
sin vinterhave, hvor folk lyttede til datidens musik.
Det er i dag stadig en af Paris' mest mondæne
gader, fyldt med travle restauranter, caféer,
hoteller og smarte butiques. Det er også her
Christian Dior og andre haute couture har til huse.
Vores tur
påsken 2006
- Arrondissement opdeling
>>Turist
i Paris<<