En meget populær feriedestination, når det drejer sig om familieferie, er imidlertid den måske mest romantiske storby i Europa – nemlig Paris. Selvom Frankrigs hovedstad typisk er et sted, man tager hen som et par, kan man sagtens medbringe børn, fordi der er mange seværdigheder og aktiviteter, som også er spændende for hele familien.

Kort om Paris

I Paris findes mange spændende turistattraktioner og seværdigheder, der som sagt henvender sig til hele familien. Hvis man som forældre gerne vil score lidt billige point hos sine børn, så er det selvfølgelig oplagt at besøge Disneyland Paris, som forståeligt nok falder i rigtigt god jord hos de fleste børn. Børnenes alder er selvfølgelig væsentlig, men de fleste teenagere ville nok ikke have noget i mod at møde sine gamle og elskede disney-figurer i virkeligheden. Siden parken åbnede i 1992 har der været mange besøgende i alle aldre.

Der er naturligvis også andre muligheder for at opleve Paris. Paris har mange lækre restauranter, shopping-steder og parker, og så er der også mange monumenter, som er spændende for hele familien. Det kunne fx være Triumfbuen på Champs-Élysées, som selvfølgelig er kendt fra Tour De France, kunstmuseet Louvre, eller det kunne være Paris’ berømte katedral Notre Dame fra 1100-tallet.

Naturligvis kan man heller ikke komme uden om Eiffeltårnet, der muligvis er det første mange tænker på, når de hører navnet ”Paris”.

Eiffeltårnet som symbol på Paris som storby

Eiffeltårnet er med sin 300 meter (med antennen er det 324 meter) blevet kendt som Paris’ varetegn og har over 5 millioner besøgende turister hvert år. Der er over tusind trappetrin til toppen, så man kan snildt få brugt en dag på at besøge tårnet. Der er dog forskellige muligheder for forfriskninger på vejen derop, så det er langt fra håbløst at nå toppen.